%
Tip
HomePod (2. generation)
Fra
1.999,00 kr.*
2.599,00 kr.*
(23.09% besparet)
Forstærker alt det, du hører.
HomePod er en højttaler pakket med power. Avanceret software og lydteknologi udviklet af Apple giver en hi-fi-lyd, der fylder hele rummet. Højttaleren tilpasser sig automatisk, ud fra hvad den afspiller, og hvor den er placeret, så du får en fyldig oplevelse, hvor alt lyder helt genialt.
Væg-til-væg-bas
En bashøjttaler med lang slaglængde giver HomePod en dyb og fyldig baslyd. Den effektive motor bevæger membranen hele 20 mm, mens den dynamiske bas-equalizer-mikrofon justerer de lave toner i realtid. Det giver en utrolig ren bas, der fylder hele rummet.
Rammer alle de høje toner
HomePod har fem stråledannende diskanthøjttalere omkring det indvendige bundstykke. De optimerer de høje toner og producerer fantastisk detaljeret, ren og sprød lyd. Så kan du nyde krystalklare vokaler og alle de instrumentale detaljer, præcis som hvis du var der i virkeligheden.
Omsluttet af god lyd.
HomePod giver en helt ny form for dybde og kompleksitet. De stråledannende diskanthøjttalere sender al direkte lyd, f.eks. de primære vokaler, ind midt i rummet, og reflekterer de omgivende lyde fra bandet ud via væggene, så du får en større lytteoplevelse. Og sange med Rumlig lyd giver dig en helt ny følelse af at være omsluttet af musik.
Løbende akustikoptimering.
Apple-chippen baner vejen for den innovative og avancerede intelligente lyd i HomePod. Chippen kører en række komplekse justeringsmodeller i realtid med feedback fra den helt nye systemsensor for at bevare den dynamiske rækkevidde og maksimere den akustiske ydeevne.
På bølgelængde med rummet.
HomePod har indbygget rumregistrering og bruger sine mikrofoner til at lytte efter lydrefleksioner i rummet, så den altid ved, hvor den er placeret i et rum. Afhængigt af hvor den er, justerer den lyden, så du altid får den bedst tænkelige lytteoplevelse, uanset hvor du har stillet din HomePod.
Endnu mere dynamisk som duo.
Dan et stereopar, og få endnu bedre lyd til al din yndlingsmusik. Så snart du placerer to HomePod-højttalere i samme rum, bliver du automatisk spurgt, om du vil forbinde dem. Og så kan du ellers slå dig ned og nyde et bredere lydbillede og en endnu mere omsluttende lydkvalitet end med traditionelle stereohøjttalere.
Hjemmebiograf til seks stjerner.
Brug HomePod sammen med Apple TV 4K, så kan du skabe en perfekt hjemmebiograf med Dolby Atmos-lyd. Altomsluttende lyd. Forrygende flotte billeder. Indhold i verdensklasse. Det hele smelter sammen i perfekt harmoni, og dine yndlingsfilm og -serier bliver bedre end nogensinde.
Gang i hele hytten.
Hvis I har flere HomePod- og HomePod mini-højttalere i hjemmet, er det nemt at fylde hele huset med musik. Afspil den samme sang i alle rum. Eller sæt lidt lækker jazz på i køkkenet, mens andre hører rap på værelset. Med lyd i flere rum kan I sætte gang i hele huset.
%
HomePod Mini
Fra
599,00 kr.*
899,00 kr.*
(33.37% besparet)
HomePod mini giver en fantastisk musikoplevelse, en intelligent assistent og intelligente funktioner til hjemmet med indbygget anonymitet og sikkerhed i et flot kompakt design
HomePod mini er designet til at fungere med Apple Music, podcasts, radiostationer fra iHeartRadio, radio.com og TuneIn samt i løbet af de kommende måneder populære musiktjenester, herunder Pandora og Amazon Music. Flere HomePod mini-højttalere samarbejder om at streame musik eller podcasts til flere rum – helt perfekt synkroniseret. Når du stiller to HomePod mini-højttalere i et enkelt rum, kan der dannes et stereopar for at opnå et bredt lydbillede, som fylder rummet med opslugende og fyldig lyd.
Fantastisk lyd
HomePod mini giver en utrolig fyldig og detaljeret lydoplevelse og anvender beregningsbaseret lyd til at give en maksimal ydeevne. For at få en kraftfuld lyd ud af et så kompakt design bruger Apple S5-chippen i HomePod mini avanceret software til at analysere musikkens unikke karakteristika og anvender komplekse justeringsmodeller til at optimere lydstyrken, justere det dynamiske område og styre driverens og de passive radiatorers bevægelse i realtid. Driveren med fuld rækkevidde, som er udviklet af Apple og drevet af en neodym-magnet og et par vibrationsdæmpende passive radiatorer, giver mulighed for dyb bas og klare høje frekvenser.
HomePod mini anvender de samme akustiske principper, der bruges til at levere fantastisk lyd i HomePod, og har desuden en Apple-designet akustisk bølgeleder, der dirigerer lydstrømmen ned og ud mod bunden af højttaleren for at skabe en fordybende 360 graders lydoplevelse. Dette betyder, at kunderne kan stille HomePod mini næsten hvor som helst i et rum og høre en ensartet lyd. Tre mikrofoner lytter efter “Hej Siri,” og en fjerde indadvendt mikrofon hjælper med at isolere lyd, der kommer fra højttaleren, for at forbedre stemmegenkendelsen, når der afspilles musik.
Betjening af intelligent hjem og nyt intercom-system
HomePod mini gør det nemmere end nogensinde at betjene intelligent udstyr til hjemmet med enkle stemmekommandoer til Siri for at slukke lyset, justere temperaturen, låse dørene eller arrangere en stemning. HomePod mini er den perfekte hjemmehub, der giver adgang til intelligent udstyr til hjemmet, mens du er hjemme eller ude.
En ny intercom-funktion gør det hurtigt og nemt for familiemedlemmer at få forbindelse til hinanden derhjemme. En person kan sende en intercom-besked fra en HomePod til en anden – uanset om det er til et andet rum, et bestemt område eller flere rum i hele hjemmet – og stemmen afspilles automatisk på den udvalgte HomePod-højttaler. Intercom kan bruges med iPhone, iPad, Apple Watch, AirPods og CarPlay, så alle i husstanden kan få intercom-meddelelser og sende intercom-beskeder fra haven eller på vej hjem.
Ekstra funktioner
Genveje i Siri, der er oprettet på iPhone og iPad, er tilgængelige på HomePod mini, så brugere kan bede Siri på HomePod mini om at sætte en kande kaffe over, styre en robotstøvsuger, tilføje mælk på indkøbslisten m.m.
Omgivende lyde, bl.a. regn, en pejs, et vandløb m.m., giver den perfekte baggrundslyd til at fokusere, slappe af eller falde i søvn. Siri kan indstille en nedtælling, så der automatisk stoppes for afspilningen af lydene.
Find hjælper med at finde en iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller et Apple Watch, der er blevet væk, ved at afspille en lyd for at vise enhedens placering.
Søgeresultater på internettet fra HomePod mini kan sendes direkte til brugerens iPhone, så de er nemme at se.
Musikalarmer giver brugere mulighed for at blive vækket til en yndlingssang, -playliste eller -radiostation fra Apple Music.