- Varenummer: WC10229
Eve Energy fungerer både som energimåler og som en smart kontakt, der kan tændes og slukkes fra en mobilenhed. Den sættes ind i din almindelige stikkontakt, og så kan kaffemaskinen, lampen, strømskinnen til alle dine tv-apparater, eller hvad end du vælger at tilslutte Eve Energy, nu tændes og slukkes fra din iPhone eller iPad, og du kan oven i købet få en flot grafisk visning af strømforbruget direkte på telefonen.
Alle Eve produkterne fungerer med Apple HomeKit, hvilket gør, at produkterne bliver en integreret del af dit Apple produkt. Du kan f.eks. bede Siri om at tænde kontakten, eller du kan bruge en kombination af HomeKit produkter til at automatisere forskellige dele af dit hjem.
Måske ønsker du at lave en ”Godnat” scene, hvor dine lys slukker, de ting, du har tilsluttet dine Eve Energy kontakter, slukker, og din termostat skruer ned for varmen, når du siger ”Godnat” til Siri. Eller måske har du brugt en Eve Energy til automatisk at tænde for din havevander, hvis din Eve Weather registrerer, at det ikke har regnet i nogle dage.
Alle Eve produkterne fungerer via Bluetooth 4.0 og kræver derfor ingen netværkshub for at fungere. Hvis du gerne vil kunne styre produkterne, når du er væk hjemmefra, kræver det dog, at du har et Apple TV (3. generation eller senere) i huset.